Hvad er Folkeskolens læringsmål?

Læringsmålene er fastsat nationalt af Børne- og Undervisningsministeriet og gælder for alle folkeskoler i Danmark. De beskriver, hvad et barn skal kunne i hvert fag, opdelt på faser gennem skoleforløbet.

De er sat op i to lag. Det brede lag beskriver de store kompetencer, et barn skal opbygge i et fag over tid, for eksempel at kunne læse med forståelse eller regne med tal. Under det ligger de konkrete færdigheder og den viden, der skal til for at nå derhen.

Målene fortæller altså hvad, ikke hvordan. Hvordan der undervises, er lærerens fag, og derfor kan to klasser nå de samme mål ad vidt forskellige veje.

Fordi læring bygger ovenpå sig selv. Læringsmålene er ikke en tilfældig liste, men en trappe. Man kan ikke lægge brøker sammen uden at kunne division, og man kan ikke læse en sætning uden at kende bogstavernes lyde.

Det er også derfor, et manglende trin gør ondt langt senere. Sad noget ikke fast i 3. klasse, kan opgaverne i 5. klasse virke helt umulige, selvom problemet i virkeligheden ligger to år tilbage. Når du kender trappen, kan du bedre se, hvor det gik galt, i stedet for at tro, at dit barn "bare ikke er god til faget".

Det korte svar: det står i målene, fag for fag og fase for fase, og de er offentligt tilgængelige. Ministeriets side emu.dk er stedet, hvor du kan slå de faktiske mål op for dit barns klassetrin og fag.

Vær opmærksom på to ting, når du læser dem. For det første er målene skrevet til lærere, ikke til forældre, så sproget er fagligt. For det andet er de mål for slutningen af en fase, ikke en tjekliste for, hvad dit barn skal kunne på en tilfældig tirsdag. Børn når målene på forskellige tidspunkter, og det er normalt.

Vil du vide, hvor dit barn står lige nu, er læreren stadig den bedste kilde. Målene fortæller dig, hvad man sigter efter, læreren fortæller dig, hvor barnet er på vejen derhen.

Du skal ikke undervise efter dem. Men de er nyttige på nogle helt konkrete måder. Det, du ikke skal bruge dem til, er at måle dit barn dagligt op mod en liste. Det skaber pres uden at hjælpe læringen.

Meget lektiehjælp har det problem, at den ikke ved, hvor i trappen barnet står. Et generelt værktøj kan give et rigtigt svar, der alligevel ligger helt ved siden af det, barnet arbejder med i skolen. Det var netop det, vi byggede Jabba til at undgå.

Læringskortet under Jabba dækker hele folkeskolens fagrække fra 0. til 9. klasse. Målene er ikke et mærkat, vi har sat på bagefter, de er selve rygraden i, hvad Jabba underviser i og i hvilken rækkefølge. Kortet er brudt ned i tusindvis af små delmål og bundet sammen, så Jabba ved, hvad der skal kunnes før hvad, og aldrig går videre til et trin, barnet ikke har forudsætningerne for. Selve undervisningen er åben i dansk, matematik og engelsk. Vi åbner flere fag i bølger: tysk er næste, derefter naturfagene (natur/teknologi, biologi, fysik/kemi) og så historie, samfundsfag, geografi og kristendom.

For dig betyder det, at det, dit barn laver hos Jabba, hænger sammen med det, klassen arbejder med, i stedet for at være tilfældige opgaver ved siden af. I forælder-oversigten kan du følge fremskridtet gennem trinnene og se, hvor barnet er sikkert, og hvor der stadig mangler noget.