Lektiehjælp til børn med ADHD

Et barn med ADHD kan sagtens forstå stoffet. Besværet ligger et andet sted: i at gå fra ingenting til i gang, i at holde flere trin i hovedet på én gang, og i at mærke hvor lang tid der egentlig er gået.

Det er derfor gentagne forklaringer sjældent hjælper. Barnet manglede ikke forklaringen. Det manglede en vej ind i opgaven og en måde at blive der på.

Den største modstand ligger i det allerførste skridt. Jo mindre du gør det, jo lettere er det at tage.

Bed ikke om siden. Bed om den første opgave. Eller den første linje. Når barnet først er i gang, fortsætter det som regel længere end aftalen lød på, og det er langt nemmere end at starte tre gange.

Ti fokuserede minutter er mere værd end fyrre minutter, hvor barnet sidder ved bordet og er et helt andet sted.

Aftal en kort periode, sæt et ur barnet kan se, og hold pausen bagefter, også når det går godt. En pause, der bliver sprunget over, gør den næste periode dyrere. Og lad pausen være en rigtig pause: op fra stolen, ikke en skærm der starter noget nyt.

Meget af det, der ligner manglende koncentration, er bare for mange ting inden for rækkevidde.

Ét stykke papir ad gangen. Resten af lektierne ned i tasken, ikke i en stak ved siden af. En opgaveliste med tre punkter i stedet for ti, så barnet kan se enden på den.

Det her er praktiske greb til lektiesituationen. De er ikke behandling, og de erstatter ikke udredning, specialpædagogisk støtte eller den hjælp, skolen skal give.

Har du mistanke om ADHD, går vejen gennem skolen og egen læge. Er der allerede en udredning, så tal med skolen om, hvad der er aftalt, og lad lektiehjælpen derhjemme trække i samme retning i stedet for at være endnu et sted, hvor barnet skal præstere.

Jabba deler arbejdet op i korte opgaver i stedet for lange sider, og dagsplanen har en tidsramme, så barnet kan se, hvornår det er slut. Det fjerner en stor del af det, der ellers skal holdes i hovedet.

Barnet kan få opgaven læst højt, svare med stemmen og bede om den samme forklaring igen så mange gange det vil. Jabba bliver ikke utålmodig, og det er ofte den vigtigste forskel på en god og en dårlig lektiestund.